Skoleparat

Når læring er legende let

I børnehaven Løvspring er bogstaver og tal en naturlig del af dagligdagen.

Af Karoline Back, journalist, Viborg Stifts Folkeblad, tirsdag d. 19.06.2012.

”Jeg vil skrive elefant,” siger femårige Sophie og sætter den grå plastikelefant fra sig på bordet. Pædagogen skriver ”elefant” på et hvidt kort og lægger det foran Sophie og siger ”elefant”. Sophie kigger på elefanten, så på bogstaverne, der danner ordet elefant, og så ned på det blanke kort. Så hiver hun proppen af den sorte tusch og skriver med sikker hånd og tydelige bogstaver ”elefant”.”

I Børnehaven Løvspring i Viborg er der ord overalt. Ikke kun i luften som brudstykker af samtaler mellem børn og voksne. Men også i bogstaveligste forstand. På alt fra vinduer og vægge til hylder og hånddesinfektion er der sat kort med ord. Trappen ned til børnehaven er én lang mosaik af farver, bogstaver og tal.

Leg med læring
Siden Løvspring åbnede i 2006, har sprogstimulering været en vigtig del af børnehavens pædagogiske fokus. Især koblingen mellem tale-, høre-, synssanserne og skriftsproget gennemsyrer dagligdagen.

Alle børn har deres egen kasse med ordkort, de har skrevet, og i en reol står førskolegruppens skolemapper, der bugner med tegninger, ord og små regnestykker.

”Fra vuggestue til skolestart er det en rød tråd, at vi ser legen og de sociale relationer som et læringsmiljø. Om det så er skumbogstaver i svømmehallen eller tallege med pinde i skoven, så er der læring i alt, hvad vi laver,” siger Carina Høgfeldt, der er souschef i Børnehaven Løvspring.

Fokus på bogstaver og tal er med til at gøre børnene mere skoleparate, er Carina Høgfeldts erfaring. Hun ser det ikke som skoling eller træning, men som leg med læring. En holdning, som strider imod en dansk kultur, der står på hælene, når man begynder at bringe begreber som læring ned i børnehaverne, oplever hun:

”Alle de ting, vi gør, er ikke kun med skoleparathed for øje. Det er jo overordnede pædagogiske redskaber til at stimulere barnets udvikling. Læringen opstår oftest på baggrund af børnenes initiativer, og hvor pædagogen ser, at man kan fange børnene med leg og læring. Det er ikke noget, vi skaber, fordi vi skal undervise børnene.”

Hun mener dog, at man skal huske, at børnehavebørn har behov for fri leg, spontan fordybelse og sociale relationer. For de sociale kompetencer, som at kunne indgå i legerelationer, vente på tur og være tryg ved at stille sig frem for en forsamling, vægter lige så højt som de boglige, når man taler om skoleparathed.

Kan læse første skoledag

Kritikere mener, at børnehaverne bevæger sig ind på skolernes område, når de sender børn i skole, der kan læse, skrive og regne på første skoledag. At børnene lærer forkerte metoder, og at de kommer til at kede sig, fordi de har lært det hele, allerede inden de starter.

Ifølge Carina Høgfeldt gør man barnet en stor tjeneste, når man putter så mange kompetencer i barnets rygsæk som muligt:

”Det virker jo. Skolerne er positive og siger, at børnene herfra er godt rustet og har et forspring, fordi bogstaver og tal ligger på rygraden af dem. Så er det ikke så overvældende at starte i skolen. Det er det, det hele går ud på – at gøre dem så parate, at de glider lige ind i skolen.”