Denne pris er med fuldkostordning i alle 12 måneder.
Der yders søskenderabat og økonomisk friplads efter kommunale regler i alle årets måneder på nær i juli. Løvspring modtager ikke driftstilskud fra Viborg kommune i juli måned.
Løvspring har følgende lukkedage: d. 24. dec. og d. 31. dec. Er der under 8 børn tilmeldt i uge 52/53 (mellem jul og nytår) holdes der ligeledes lukket. (Se Løvsprings politik for juleferien her). Ellers ingen lukkedage eller fælles sommerpasning med de kommunale institutioner.
Alle børn betaler vuggestuetakst, indtil den måned hvor barnet fylder 3 år. Der vil naturligvis være overensstemmelse med normeringen, uanset om barnet går i vuggestuen eller børnehaven.
Hvert år prisreguleres betalingen pr. 1. januar. Dette med baggrund i kommunens prisreguleringer samt driftstilskud for det kommende år. Sådan har det været siden Løvspring blev grundlagt i 2006.
Al henvendelse vedrørende dit barn og ventelisten bedes ske på e-mail: info@loevspring.dk
“Alle børn skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv.” (Børne- og Socialministeriet, 2018)
I Løvspring ønsker vi at skabe et socialt bæredygtigt fællesskab, hvor alle børn mødes med åbenhed og
nysgerrighed – ikke med antagelser og begrænsninger. Derfor arbejder vi med en normkritisk pædagogik, der
udfordrer stereotype forestillinger om køn, familie og identitet.
Vi tror på, at børns potentiale er ukendt – det skal ikke formes af normer, men vokse frit i et støttende
fællesskab. Børns nysgerrighed og forskellighed er en styrke, og vi tager ansvar for at skabe et rum, hvor
familie-leg, udklædning, fortællinger og fællesskaber ikke er bundet til køn eller krop.
Vi arbejder derfor bevidst med sprog, adfærd og relationer – både blandt børn og voksne – så alle føler sig set,
spejlet og anerkendt. Medarbejderne indgår som mangfoldige rollemodeller, og vi benytter en bred palet af
fortællinger, lege og aktiviteter, hvor alle børn kan spejle sig og udfordre kønsroller og normer.
• At skabe større forbindelse mellem PRISME-pjecens principper og denne politik, så der er klar
praksisnær sammenhæng i vores arbejde med ’køn, seksualitet og ligestilling’. Der udsendes en
forældre-pjece i velkomstbrevet til nye børn. Samt gives en ansat-pjece til nyansatte.
• At tilrettelægge læringsmiljøer med lige muligheder for alle børn, uanset kønsidentitet, udtryk eller
baggrund.
• At invitere til dialog og refleksion blandt børn og voksne om normer, forskelligheder og ligheder.
• At tilbyde et bredt udvalg af kreative, ikke-kønnede lege og aktiviteter, hvor børn kan udtrykke sig frit.
• At fremme sociale fællesskaber, hvor forskellighed er en ressource, og venskaber ikke styres af normer.
1. Nuancér stereotyper, fordomme og normer
2. Reflektér over stereotypt sprogbrug
3. Stil spørgsmål frem for at søge svar i kategorier
4. Bevidstgør om normer for køn, hudfarve og krop
5. Fortæl modhistorier til traditionelle fortællinger
6. Opfordr til mangfoldige venskaber
7. Indret normkreativt og ikke-kønnet
8. Tilbyd alsidige aktiviteter og legetøj
9. Fremhæv diversitet
10. Vis selv mangfoldigt køn
Vores mål er at børn ikke formes til én måde at være barn, dreng, pige eller menneske på – men oplever frihed til at være sig selv. Potentiale er ukønnet!