Marte Meo er en pædagogisk teori og metode udviklet af Maria Aarts, som fokuserer på at styrke samspillet mellem voksne og børn. Metoden bygger på principper om anerkendelse, positiv kommunikation og udviklingsstøttende interaktioner.
I Løvspring anvendes Marte Meo til at skabe trygge og stimulerende miljøer, hvor børnene kan udvikle sig optimalt. Pædagogerne bruger videooptagelser af dagligdags situationer til at analysere og forbedre deres interaktion med børnene. Dette hjælper dem med at se, hvordan deres kommunikation kan styrke børnenes selvværd, sociale færdigheder og læringslyst.
Løvspring prioriterer et tæt samarbejde med forældrene, hvor de også inddrager Marte Meo-principperne for at skabe en sammenhængende og støttende opvækst for børnene både i institutionen og hjemme.
I følgende dokument har vi samlet mere information omkring hvordan vi bruger Marte Meo metoden
Download pdf
Løvspring arbejder pædagogisk med TOPI, tidlig opsporing og indsats, som Viborg kommune har gjort lovpligtigt i de offentlige insitutioner i 2012.
Vi har valgt at følge trop og vurderer, at det er en rigtig god måde at gøre alle overgange bløde og mest hensigtsmæssige for hvert enkelt barn. Det kan være i forbindelse med overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave, fra børnehave til skole og ved flytning til anden institution, hvor Trivselsskemaet er et godt fagligt redskab til dialog med de kommende pædagoger, som skal overtage barnet og være ansvarlig for barnets videre trivsel og udvikling.
På den måde vil overgangen være opdateret på et fagligt pædagogisk niveau hele tiden, da alle børn i Løvspring to gange årligt, i marts og oktober, bliver arbejdet pædagogisk igennem ved TOPI’s Trivselsskema.
Læs mere hos Viborg Kommune
TRAS er tidlig registrering af sprogudvikling, som er bestående af et skema til vurdering af sprogudvikling hos børn.
I Løvspring vil I som forældre opleve, at vi har et TRAS skema med til forældresamtalen og ud fra denne også tager udgangspunkt i jeres barn. Tidligere var TRAS lovpligtigt og skulle udføres på alle børn, i dag er det for de udsætte børn. Løvspring gør det på alle børn inden forældresamtalen, da det giver en god pædagogsik vurdering af barnets udviklingstrin.
TrasMo har det formål at fremme tidlig målrettet indsats og anvendes i forhold til at få et struktureret og håndgribeligt indblik i barnets motorisk udvikling. TrasMoen udarbejdes som TRASen af personalet i forbindelse med forældresamtaler, og anvendes som et supplement til indblik i barnets alsidige trivsel og udvikling. Hvortil den har et særligt fokus på barnets leg, motoriske udvikling, personlige og daglige færdigheder samt déts regulering af sansestimulering.
“Alle børn skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv.” (Børne- og Socialministeriet, 2018)
I Løvspring ønsker vi at skabe et socialt bæredygtigt fællesskab, hvor alle børn mødes med åbenhed og
nysgerrighed – ikke med antagelser og begrænsninger. Derfor arbejder vi med en normkritisk pædagogik, der
udfordrer stereotype forestillinger om køn, familie og identitet.
Vi tror på, at børns potentiale er ukendt – det skal ikke formes af normer, men vokse frit i et støttende
fællesskab. Børns nysgerrighed og forskellighed er en styrke, og vi tager ansvar for at skabe et rum, hvor
familie-leg, udklædning, fortællinger og fællesskaber ikke er bundet til køn eller krop.
Vi arbejder derfor bevidst med sprog, adfærd og relationer – både blandt børn og voksne – så alle føler sig set,
spejlet og anerkendt. Medarbejderne indgår som mangfoldige rollemodeller, og vi benytter en bred palet af
fortællinger, lege og aktiviteter, hvor alle børn kan spejle sig og udfordre kønsroller og normer.
• At skabe større forbindelse mellem PRISME-pjecens principper og denne politik, så der er klar
praksisnær sammenhæng i vores arbejde med ’køn, seksualitet og ligestilling’. Der udsendes en
forældre-pjece i velkomstbrevet til nye børn. Samt gives en ansat-pjece til nyansatte.
• At tilrettelægge læringsmiljøer med lige muligheder for alle børn, uanset kønsidentitet, udtryk eller
baggrund.
• At invitere til dialog og refleksion blandt børn og voksne om normer, forskelligheder og ligheder.
• At tilbyde et bredt udvalg af kreative, ikke-kønnede lege og aktiviteter, hvor børn kan udtrykke sig frit.
• At fremme sociale fællesskaber, hvor forskellighed er en ressource, og venskaber ikke styres af normer.
1. Nuancér stereotyper, fordomme og normer
2. Reflektér over stereotypt sprogbrug
3. Stil spørgsmål frem for at søge svar i kategorier
4. Bevidstgør om normer for køn, hudfarve og krop
5. Fortæl modhistorier til traditionelle fortællinger
6. Opfordr til mangfoldige venskaber
7. Indret normkreativt og ikke-kønnet
8. Tilbyd alsidige aktiviteter og legetøj
9. Fremhæv diversitet
10. Vis selv mangfoldigt køn
Vores mål er at børn ikke formes til én måde at være barn, dreng, pige eller menneske på – men oplever frihed til at være sig selv. Potentiale er ukønnet!
